Jyllands-Posten

1990-

1990'erne er præget af videre ekspansion. Jørgen Ejbøl tiltræder i 1993 som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på JP. Han præsenterer en omfattende handlingsplan for huset med det overordnede mål at gøre Jyllands-Posten til landets største og dagsordensættende dagblad.

Ejbøls tiltag indeholder en løsrivning fra det Berlingske Hus, der i stigende grad viser interesse for jyske aviser. Derudover bidrager massive reklame- og imagekampagner som "Danmark har en avis" og "Hvis De vil vide mere" til, at Ejbøls plan lykkes.

I 1994 udvides chefredaktionen med en journalistisk chefredaktør, Ulrik Haagerup, og en politisk chefredaktør, Carsten Juste. Og i andet halvår af 1994 overhaler JP dagbladet Politiken og bliver dermed landets største morgenavis med et oplag på 153.050 aviser på hverdage. På søndage har JP siden 1982 været landets største avis kun overgået af Ekstra Bladet og BT. I februar 1995 bliver Jyllands-Posten for første gang Danmarks største avis.

Trykning i Helsingør
I februar 1995 blev Jyllands-Posten for første gang Danmarks største avis, og i april begyndte daglig trykning af det østdanske og udenlandske oplag i Helsingør. Her har Jyllands-Posten lavet aftale med Helsingør Dagblads ejere, som har bygget et nyt, stort rotationstrykkeri.

Efterhånden som avissiderne bliver færdige i Viby, transmitteres de elektronisk til Helsingør. En 4-farveside kræver transmission af fem film, og det betyder, at der til en stor søndagsavis skal sendes over 300 sider film.

JP på tekst-TV og internet
Jyllands-Posten ser mulighederne i at levere nyheder via nye medier fra 1994, hvor de begynder at levere nyheder og servicestof på tekst-TV på Danmarks TV 3.

I 1995 begynder JP, som det første danske dagblad, at bringe nyheder på internettet. Den elektroniske udgave af Jyllands-Posten på internettet har været under konstant udvikling, og i januar 1996 bliver internetavisen Jyllands-Posten lanceret med et bredt udvalg af de væsentligste nyheder fra dagens avis.

I efteråret 1998 bliver internetredaktionen en selvstændig redaktion, som uafhængigt af papiravisen bringer gratis nyheder døgnet rundt.

Som abonnent på papiravisen, får man desuden adgang til samtlige artikler og nyheder fra Morgenavisen Jyllands-Posten, og man får mulighed for at benytte Jyllands-Postens elektroniske arkiv tre måneder tilbage. Adgang til Morgenavisen Jyllands-Posten på internettet kræver blot et brugernavn og en kode, som er identisk med ens abonnementsnummer, og koden er de første 4 tegn i leveringsadressen.

Lokale tillæg og nye lokaler
Halvfemserne byder også på nye tillæg.

I 1995 får JP landets første IT-redaktion, som udgør baggrunden for torsdagstillægget Digitalt, der udkommer i 1996 og er målrettet den professionelle IT bruger.

Samme år lanceres JP Hovedstaden, som i begyndelsen udkommer enkelt gang ugentligt. I 1997 ændrer avisen navn til JP København og bliver samtidigt en syv dages avis – et fremstød, der befæster JP's position som hele Danmarks avis. Succesen betyder en forøgelse af medarbejderstaben, hvilket er baggrunden for det nye bladhus i A.P. Møllers gamle palæ på Kgs. Nytorv.

I 1995 introducerer JP et ugentligt lokaltillæg JP Østjylland. Tillæggets succes betyder, at det i 1998 bliver en hverdagsavis, kaldet JP Århus .

Mediarium
I oktober 1996 fylder Jyllands-Posten 125 år, hvilket fejres ved at forære et nyt undervisningstilbud til den danske skoleungdom.

I Viby åbner Jyllands-Postens Mediarium – landets første elektroniske avis-værksted på 300 kvadratmeter, hvor 9. og 10. klasser kan prøve kræfter som "journalist for en dag". Mediariet bliver en stor succes, og allerede inden åbningen har 6000 elever tilmeldt sig.

Succesen forpligter, og allerede året efter åbner endnu et Mediarium i det daværende bladhus på Kgs. Nytorv. Også i København er interessen for besøg overvældende. Da Mediariet har skabt såvel de unges som de voksnes interesse, er det i dagstimerne forbeholdt skoleklasser på 9., 10. eller tilsvarende klassetrin, mens det om aftenen er åbent for alle.

JP Explorer
Præcis 500 døgn før årtusindskiftet 1999-2000 indleder JP en usædvanlig reportagerejse, som bliver døbt JP Explorer. Afrika-korrespondent Henrik Thomsen er idemanden bag konceptet: Kør Jorden rundt i bil og genopdag verden på tærsklen til det nye årtusinde.

Den rullende redaktion producerer stribevis af velskrevne artikler, og avisen modtager hundredvis af henvendelser fra begejstrede læserne. Succesen betyder, at Morgenavisen Jyllands-Posten sikrer JP Explorer en permanent plads i avisen, og nye ekspeditionerne fortsætter.

I det nye årtusinde vil JP fortsat leve op til sit ansvar som landets største avis, og levere god, kritisk og væsentlig journalistik – hvilket indebærer:

at oplyse – ikke bare underholde
at udfordre – ikke bare behage
at kontrollere – ikke bare viderebringe

I efterskriftet til bogen om JP "Hvis De vil vide mere", fra 1996, skriver formanden for JP's fond, tidligere chefredaktør Asger Nørgaard Larsen:

"Uafhængigheden går som en rød tråd gennem Jyllands-Postens 125-årige historie, og uafhængigheden af ydre økonomisk, organisatorisk og partipolitisk indflydelse var også det fundament, som Jyllands-Postens Fond for 25 år siden blev bygget på, og som i dag sikrer avisens integritet, journalistiske frihed og troværdighed."

Ved årsskiftet 2002/2003 fusionerer Jyllands-Posten med det konkurrerende Politikens Hus, der udgiver Ekstra Bladet og dagbladet Politiken. Jyllands-Postens Fond og Politiken-fonden danner et fælles udgiverselskab, der overtager udgivelsen af de tre aviser samt alle datterselskaber og associerede selskaber.

En afgørende forudsætning ved fusionen bliver, at de tre aviser skal beholde deres fulde redaktionelle selvstændighed og egenart. For at sikre dette vedtager de fusionerende parter, at chefredaktionerne for de tre aviser skal udpeges af de to fonde.

KAPITLER

1871-1917
1918-1939
1940-1945
1946-1970
1971-1989
1990-

AVISFORSIDE OG TEGNING

Jyllands-Postens forside lørdag d. 7. september 1991. JP's korrespondent i Moskva rapporterede om de Baltiske staters løsrivelse fra Sovjetunionen.

Jyllands-Posten byder på mere end den aktuelle nyhedsdækning. Her f.eks. en helsides tegning af JP's Kurt Westergaard, inspireret af en rejse i Litauen.

Jyllands-Postens historie

KAPITLER

AVISFORSIDE OG TEGNING