Jyllands-Posten

1971-1989

JP bliver fondsejet i 1971 på sin 100 års fødselsdag, da bladet låner penge i to store banker og køber sig selv. I 1977 bliver det sidste lån tilbagebetalt.

Siden har JP helt ejet sig selv, og formelt er medlemmerne af Jyllands-Postens Fondsstyrelse aktionærer i bladet. Fondsstyrelsen, hvis 10 medlemmer supplerer sig selv, er garant for, at JP udgives som et liberalt dagblad uafhængigt af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser.

Fondsstyrelsesmedlemmerne vælger også medlemmerne af bestyrelsen for A/S Jyllands-Posten, der udnævner/afskediger chefredaktøren og lægger de overordnede retningslinjer for bladet.

Chefredaktøren, som også er administrerende direktør, er ansvarlig for den daglige drift.

I 1972 bliver Ole Bernt Henriksen ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør efter Gunnar Henriksen, og Asger Nørgaard Larsen bliver optaget i chefredaktionen. Lippert ønsker at forlade chefredaktionen, og Rolf Haugstrup blev økonomidirektør.

I 1974 træder Ole Bernt Henriksen tilbage, og Nørgaard Larsen bliver kaldt til Berlingske Tidende som Laust Jensens højre hånd. Den nye ledelse består af Otto Lippert og Rolf Haugstrup, som dog begge bliver afskediget i 1976. Umiddelbart efter tiltræder Laust Jensen som chefredaktør, og det samme gør Asger Nørgaard Larsen kort tid efter.

Tillæggenes tid
Laust Jensens (og hans medredaktør og senere efterfølger Asger Nørgaard Larsens) periode blev tillæggenes store tid:

Sportstillæg om mandagen (fra 1977)
Kunst og Kultur om tirsdagen (fra 1985)
Erhverv og Økonomi om onsdagen (fra 1980). Tillægget bliver en stor succes både redaktionelt og annoncemæssigt og bliver derfor året efter et dagligt tillæg
Familie og Bolig (senere kaldet Derhjemme) om torsdagen (fra 1984)
Det Sker (fra 1977) og TV/Radio (fra 1986) om fredagen
JP-Lørdag (1978) om lørdagen (fra 1993 kaldet Go' Lørdag)
Søndagsavisen som er under stadig udvidelse med mindst fem sektioner

Det hele er fra 1986 blevet trykt på den schweiziske Wifag-rotationspresse, der blev installeret i en helt ny bygning, mens avisen i opbygningsperioden stadig blev trykt på den gamle Goss-presse. Wifag-pressen viste sig efter en vanskelig indkøringsperiode i stand til at trykke avisens tekst og billeder i meget fin kvalitet og i flotte farver.

Verdensomspændende
Firserne er perioden, hvor JP's net af udenrigskorrespondenter vokser til over 20 personer placeret over det meste af verden, hvilket gør JP til Danmarks internationale avis. På nyhedsfronten er JP stadig førende med mange citater i Radioavisen om morgenen, og debatstoffet vokser med bidrag fra alle sider af det politiske spektrum.

I Danmark bliver lokalredaktioner gjort til JP-centre i 10 byer, hvoraf det største center er placeret i København under navnet JP-bladhus i hovedstaden.

Laust Jensen går af i 1985 og præsenterer som sin efterfølger i chefredaktionen Nørgaard Larsen, som bliver siddende i fem år. Efter en periode med flere skiftende chefer accepterer Nørgaard Larsen at gå ind i sin fjerde periode som chefredaktør, indtil Jørgen Ejbøl bliver ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør i april 1993.

KAPITLER

1871-1917
1918-1939
1940-1945
1946-1970
1971-1989
1990-

AVISFORSIDEN DEN 11. NOV. 1989

Jyllands-Postens forside lørdag d. 11. november – dagen efter Berlinmurens fald

Jyllands-Postens historie

KAPITLER

AVISFORSIDEN DEN 11. NOV. 1989