Jyllands-Posten

Jyllands-Postens historie

1940-1945

Under besættelsen bliver JP, ligesom alle andre danske dagblade, underlagt dansk (og fra 1943 også tysk) censur. Det betyder, at læserne ikke får den fulde sandhed, og JP tvinges, ligesom alle andre aviser, til dagligt at bringe den tyske hærberetning om krigens gang.

I krigens sidste to sidste år træder man varsomt hos JP, da en tysk officer ofte kommer i bladhuset som kontrollant. Alligevel er der på JP ledende jyske modstandsfolk, som ofte bruger JP's direkte og ukontrollerede telefonlinje til at komme i forbindelse med Danmarks Frihedsråd i København.

Næsten alle de redaktionelle medarbejdere er modstandsfolk, heriblandt Lasse Egebjerg, chefredaktør H. Hansens stedfortræder og efterfølger, der må flygte til Sverige, da jorden begynder at brænde under ham. Også JP's husholdningsmedarbejder Girly Skodshøj flygter på grund af sin jødiske oprindelse.

JP som landsavis
Mod krigens slutning standses næsten al togdrift, og JP begynder at distribuere aviserne til hele Jylland vha. lastbiler. Således fastholder JP alle de læsere, som ønsker en aktuel avis. I perioden 1939-44 stiger oplaget fra 24.200 til 46.025, mens den samlede danske dagspresse i samme periode kun stiger fra 583.000 til 585.000.

JP er nu en stor landsdelsavis, som på befrielsesdagen 5. maj 1945 trykkes og sælges i 102.000 eksemplarer med forsideoverskriften: DANMARK FRIT.