Jyllands-Posten

1871-1917

Jyllands-Posten er i begyndelsen en beskeden avis på fire sider, som i 1871 har redaktion i den daværende teaterbygning i Kannikegade og trykning i Mejlgade 36.

Udgiverne var seks unge mænd i Århus. Den ældste var 36 år, og ingen af dem var journalister af fag. De mente, at de eksisterende provinsaviser var for dårlige og ville gøre JP til et provinsblad, »der er værdigt Jylland – et nyttigt og brugeligt Blad«.

Det blev en avis med vægt på skarpe meninger i ledende artikler og kommentarer, de første år rettet både mod den højligt konservative Aarhuus Stiftstidende og byrådet af samme observans i samme by.

På den modsatte fløj slog JP løs på Aarhus Amtstidendes redaktør, den pacifistiske højskoleforstander Lars Bjørnbak. »Han og hans folk vil ved deres manglende fædrelandssind bringe Danmarks selvstændighed i fare«, tordnede JP.

Eneret til telegrafen
Avisen bringer nyheder fra både Danmark og udlandet. Desuden styrker JP's ejer og redaktør fra 1877, Chr. Nielsen, nyhedstjenesten, da han indgår en vigtig aftale med telegrafvæsenet og dermed sikrer JP eneret på at bruge statens telegraflinjer om aftenen kl. 21-24. Det betyder, at nyheder fra København når JP dagen før, de andre provinsaviser får dem.

I samme tidsperiode begynder den senere kendte forfatter Herman Bang at skrive i JP om kulturen i København, og avisen får sin egen medarbejder på Christiansborg. I 1881 tager JP konkurrencen op med Århus-aviserne, navnlig Aarhus Stiftstidende, med en aftenudgave på to sider – oven i morgenudgavens fire sider.

I slutningen af 1800-tallet udvides bladets format fra de fire daglige sider, og i 1907 går JP over til det nye format, som kendes i dag. Allerede i 1889 skifter JP fra de gammeldags gotiske bogstaver til de latinske bogstaver – bortset fra avisens hoved.

En kritisk avis
Politisk er JP en støtte for Højre, det senere Konservative Folkeparti, og i sine ledere og reportager er avisen fra sin begyndelse talerør for det frie erhvervsliv. Men samtidigt er JP kritisk over for monopoldannelser og angriber storkapitalister som C.F. Tietgen og (efter 1900) H.N. Andersen.

Bladet er også en kraftig modstander af socialismen og fagforeningerne og kritiserer desuden københavneri og frås med statens penge, som efter JP's opfattelse overvejende bør inddrives ved told og indirekte skatter.

Udenrigspolitisk er JP fra starten en ven af England – men særdeles kritisk over for Tyskland. »Tyskerne er det eneste folk, der har lyst til at angribe Danmark«, skriver JP i 1872 – otte år efter Sønderjylland er blevet erobret fra Danmark.

JP's kritiske holdning over for Tyskland bliver på ingen måde dæmpet, selv om det officielle Danmark under Første Verdenskrig 1914-18 forsøger at holde sig strengt neutralt. Det betyder, at JP i 1918 flere gange bliver forbudt i Tyskland, fordi avisen betragtes som fjendtlig.

KAPITLER

1871-1917
1918-1939
1940-1945
1946-1970
1971-1989
1990-

FORSIDE OG CHEFREDAKTØR 1871

Jyllands-Posten anno 1871.

Julius Hoffmeyer, Jyllands-Postens første chefredaktør.

Jyllands-Postens historie

KAPITLER

FORSIDE OG CHEFREDAKTØR 1871