Jyllands-Posten

“DANMARK HAR EN AVIS I FORANDRING – MEN GRUNDLAGET STÅR FAST”

1 Pressens samfundsrolle
1.1
Ytringsfrihed og trykkefrihed er grundelementerne i et demokrati. En fri og uafhængig presse er blandt de vigtigste institutioner i demokratiske samfund.

1.2
Som samfundsinstitution varetager pressen vigtige opgaver ved formidling af information, debat og samfundskritik. Pressen har derfor et specielt ansvar for, at alle relevante synspunkter kommer til udtryk.

1.3
Pressen skal værne om ytringsfriheden og trykkefriheden. Den kan ikke give efter for nogen, som vil hindre fri informations-formidling, fri adgang til kilden og åben debat om ethvert spørgsmål af samfundsmæssig betydning.

1.4
Det er pressens ret og pligt at informere om det, der sker i samfundet og afdække kritisable forhold.

1.5
Det er pressens opgave at beskytte enkeltmennesker mod overgreb eller forsømmelser fra offentlige myndigheder og institutioner, private foretagender eller andre.

2 Jyllands-Postens journalistik
Jyllands-Posten er uafhængig af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser.

Jyllands-Posten udgives ikke primært for at tjene penge. Redaktionelt er målet gennem saglig og fair information at gøre Jyllands-Posten til et demokratisk redskab for en voksende del af den danske befolkning.

Jyllands-Posten redigeres ud fra journalistiske og ikke ideologiske kriterier. Avisens holdninger kommer til udtryk i de ledende artikler.

Jyllands-Postens journalistik skal bæres af tilstræbt objektivitet.

Journalistik må ikke misopfattes som stenografi. Journalistik drejer sig om at viderebringe den bedst opnåelige version af sandheden.

Det er journalistikkens opgave at udfordre læserne – ikke blot at behage og give dem, hvad de siger, de vil have.

Journalistik forpligter til at søge alle oplysninger og til at holde sig kritisk overfor alle – høj som lav.

3 Integritet og ansvar
Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør har det personlige og fulde ansvar for avisens indhold og skal fremme en saglig og fri informations- og opinionsformidling.

Den enkelte redaktion og den enkelte medarbejder må værne om sin integritet for at kunne optræde frit og uafhængigt i forhold til personer og grupper, som vil øve indflydelse på avisens redaktionelle indhold.

Det er derfor uforeneligt for en journalist på Jyllands-Posten at være medlem af et politisk parti, hvis vedkommende i avisen behandler politiske emner.

En journalist på Jyllands-Posten må ikke investere aktivt på børsen, hvis vedkommende i avisen behandler emner, der kan påvirke kursen.

En journalist på Jyllands-Posten må ikke på Facebook eller i andre offentligt tilgængelige sociale medier udvise en adfærd, der kan kompromittere avisens omdømme og/eller vedkommendes faglige integritet, uafhængighed og professionelle virke.

Redaktionelle medarbejdere må ikke udnytte deres stilling til at skaffe sig private fordele.

En journalist kan ikke pålægges en opgave, der strider mod vedkommendes samvittighed eller overbevisning.

4 Kilderne
Redaktøren er ansvarlig for navngivne artikler, billeder m.v., hvis ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren, eksempelvis hvis forfatteren til et navngivet læserbrev har forladt landet eller er utilregnelig.

4.1
Vis særlige hensyn over for personer, som ikke kan forventes at være klar over virkningen af deres udtalelser. Misbrug ikke andres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

4.2
Lyv ikke. Jyllands-Postens troværdighed bygger også på, at man kan stole på avisens journalister, når de er i marken.

4.3
Vær kritisk over for kilderne – især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Kontroller, at oplysninger og udtalelser, som offentliggøres, er korrekte.

4.4
Vær varsom med at bruge anonyme kilder – især hvis de udtrykker negative synspunkter om enkeltpersoner eller om organisationer. Kun hvis informationen er væsentlig og ikke kan skaffes på anden vis, kan en kildes identitet sløres.

4.5
Opgiv aldrig navn på kilden til oplysninger, som er givet under løfte om anonymitet, hvis ikke kilden selv samtykker.

5 Publiceringsregler
5.1
Jyllands-Posten skelner tydeligt mellem holdninger og avisens journalistik. Vi markerer tydeligt for læseren, hvad der er reportage, og hvad der er kommentar.

5.2
Jyllands-Posten opretholder klar skillelinie mellem annoncer og redaktionel tekst. Vi kan afvise annoncer, som tager sigte på at efterligne eller udnytte et redaktionelt produkt, og som bidrager til at svække tilliden til den redaktionelle integritet og avisens uafhængighed.

5.3
Jyllands-Posten giver aldrig tilsagn om redaktionel modydelse for annoncer.

5.4
Hold nyhedsreportagens begreber adskilt:

i Baggrundsartiklen er en sammenkædning af forskellige begivenheder og oplysninger.
i Analysen er en saglig vurdering.
i Kommentaren er en personlig stillingtagen.

5.5
Opgiv aldrig navn på kilden til oplysninger, som er givet under løfte om anonymitet, hvis ikke kilden selv samtykker.

5.6
Læg vægt på saglighed og omtanke i al reportage. Sørg for, at rubrikkerne ikke går længere, end der er dækning for i artiklerne.

5.7
Læg særlig vægt på saglighed og omtanke i retsreportagen – såvel civilsager som i straffesager. Skyldsspørgsmålet for en mistænkt, anmeldt, sigtet eller tiltalt er først afgjort, når en retslig afgørelse foreligger. Gør det klart, at det, som kommer frem i anmeldelser, sigtelser, tiltalebeslutninger, stævninger o. l., ikke kan tage som kendsgerninger, før det er prøvet ved retten.

5.8
Vær varsom med brug af navn og billede og andre klare identifikationstegn i rets- og kriminalreportage. Afstå fra identifikation, når det ikke er nødvendigt for at tilfredsstille berettigede informationskrav.

5.9
Selvmord og selvmordsforsøg skal som hovedregel ikke omtales.

5.10
Offentliggør ikke navn på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet.

6 Billeder
Nyhedsbilleder eller billeder, der er optaget for at dokumentere, skal gengive emnet på en fair og troværdig måde. Jyllands-Posten manipulerer ikke med disse billeder under eller efter optagelsen. Brug af digitale værktøjer til sikring af en optimal reproduktion er tilladt.

Digital billedbehandling muligheder, som kan udviske grænsen mellem virkelighed og fiktion. Jyllands-Posten tillader kun brug af disse værktøjer, når den anvendes på en måde, som aldrig bringer læserne i tvivl om, hvorvidt billedet er fiktion eller en gengivelse af en virkelig hændelse. Hvis der kan være tvivl, skal billedteksten forsynes med ordet “illustration”.

Jyllands-Posten anvender kun undtagelsesvis modelfoto. Et sådant billede skal altid forsynes med ordet “modelfoto” i billedteksten.

Jyllands-Posten bringer kun undtagelsesvis silhuetbilleder eller lignende af mennesker, som ikke ønsker at blive genkendt i avisen. Sådanne billeder har yderst begrænset dokumentationsværdi.

Undgå så vidt muligt brug af arkivbilleder i en anden sammenhæng end den oprindelige. Arkivfotos skal altid markeres med ordet “arkivfoto”, med mindre det drejer sig om et simpelt portræt.

Jyllands-Posten bruger ikke fotos, hvor den afbildede har en bjælke over øjnene. Enten bringer vi billedet, eller også lader vi være.

For brug af billeder gælder i øvrigt de samme etiske og journalistiske regler som for det skrevne ord.

7 Fairness
Jyllands-Posten forsøger altid at give mulighed for, at den angrebne part kan komme til orde i samme artikel.

Modsvar udstyrer vi sjældent med redaktionel, polemisk replik. Modsvarene skal dog have et rimeligt omfang, holde sig til sagen og have en anstændig form.

Hvis vi har bragt urigtige oplysninger, retter vi dem så hurtigt som muligt med en beklagelse i avisen.

Vis respekt for menneskers identitet, privatliv, race, nationalitet og livssyn. Fremhæv ikke personlige afvigelser, når det er sagen uvedkommende.

CITAT

Journalistik drejer sig om at viderebringe den bedst opnåelige version af sandheden.

Citat fra de redaktionelle grundpiller

Jyllands-Postens redaktionelle grundpiller

CITAT